Radikale Venstre har fundet ny spidskandidat
Metin Lindved Aydin er blevet valgt som spidskandidat for Radikale Venstre til det kommende byrådsvalg i 2025. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Han overtager pladsen fra Rabig Azad-Ahmad, som ikke ville genopstille som spidskandidat.
- Jeg er utrolig stolt og ydmyg over den tillid, der er blevet vist mig i dag. Jeg vil arbejde for et stærkt radikalt mandat til KV25, siger Metin Lindved Aydin.
Partiet kunne vælge imellem to kandidater. Bettina Nørkjær Franch og Metin Lindved Aydin.
Radikale Venstre i Aarhus vælger d. 5. oktober resten af listen til kommunalvalget. Her vil både Bettina Nørkjær Franch og Rabih Azad-Ahmad stille sig til rådighed som kandidater.
Frem til det kommende kommunalvalg fortsætter Rabih Azad-Ahmad som partiets politiske leder og rådmand.